Karl 10. Gustav af Sverige

Konge af Sverige

Karl 10. Gustav (født 8. november 1622, død 13. februar 1660) var konge af Sverige i årene 1654-60.

Karl 10.
Valgsprog:
IN JEHOVAH SORS MEA, IPSE FACIET
I Gud min skæbne, Han skal gøre det
Portræt udført af Sébastien Bourdon, 1652-53
Konge af Sverige
Kroning6. juni 1654
Uppsala Domkirke
Regerede6. juni 165413. februar 1660
(5 år og 252 dage)
ForgængerKristina
EfterfølgerKarl 11.
ÆgtefælleHedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp
BørnKarl 11., Konge af Sverige
HusHuset Wittelsbach
FarJohan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg
MorKatarina af Sverige
Født8. november 1622(1622-11-08)
Nyköping Slot, Södermanland, Sverige
Død13. februar 1660 (37 år)
Göteborg, Sverige
Hvilested4. november 1660
Riddarholmskyrkan, Stockholm
Signatur
ReligionLutheransk

I 1637 blev han undervist af Axel Oxenstierna sammen med sin kusine prinsesse Kristina - datter af hans mors halvbror kongen - og senere svensk dronning. Det følgende år begyndte Karl Gustav at studere ved universitetet i Uppsala.[1]

Karl 10. Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte det meste af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Overgangen over det tilfrosne Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, anses som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie. Den 30. januar 1658 indledte en svensk hærstyrke på omkring 7.000 mand Marchen over bælterne (en). Fyn blev indtaget på få dage, hvorefter de svenske tropper i februar fortsatte over isen til Langeland og derfra de 15 km over Storebælt til Lolland-Falster og derfra til Sjælland.[2]

I august 1658 indledte Karl 10.’s tropper en belejring af København, der varede til 1660. Karl 10. døde inden fredsslutningen.

Karl 10. var søn af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken og prinsesse Katarina Vasa, datter af Karl 9. af Sverige Han giftede sig i 1654 med Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp. 6. juni samme år blev han kronet til svensk konge. Nogle timer forinden havde dronning Kristina frasagt sig den svenske krone. Den nye konge målte 123 cm om maven,[3] og med ham kom et nyt dynasti på den svenske trone, da Pfalz-slægten afløste Vasa-slægten, der uddøde med den fratrådte dronning Kristina.[4]

Karl 10. døde af influenza i Göteborg. Huset kongen døde i, kan stadig ses.[5]

Han blev efterfulgt på den svenske trone af sin søn Karl 11. af Sverige.

  1. ^ Karl X Gustav av Pfalz-Zweibrücken - Historiesajten
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. marts 2021. Hentet 24. september 2020.
  3. ^ Karl X Gustav – en våghals på tronen | popularhistoria.se
  4. ^ Vasa Dynasty (Sweden) | Encyclopedia.com
  5. ^ https://vartgoteborg.se/kultur-o-fritid/stadsmuseet-uppmarksammar-karl-xs-dodsdag/ (Webside ikke længere tilgængelig)

Se også

redigér

Eksterne henvisninger

redigér
Karl 10. Gustav
Sidelinje af Huset Wittelsbach
Født: 8. november 1622 Død: 13. februar 1660
Titler som regent
Foregående:
Kristina
Konge af Sverige
1654 – 1660
Efterfølgende:
Karl 11.