Lord Randolph Churchill
Randolph Henry Spencer Churchill (født 13. februar 1849, død 24. januar 1895) var en britisk statsmand.
Lord Randolph Churchill | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 13. februar 1849 Blenheim Palace, Storbritannien |
Død | 24. januar 1895 (45 år) London, Storbritannien |
Dødsårsag | Syfilis |
Gravsted | St Martin's Church, Bladon |
Nationalitet | Engelsk |
Politisk parti | Konservative Parti |
Far | John Spencer-Churchill, 7. hertug av Marlborough |
Mor | Frances Anne Spencer-Churchill |
Søskende | Anne Innes-Ker, hertuginde af Roxburghe, Fanny Octavia Louisa, Lady Tweedmouth, Georgiana Elizabeth, grevinde Howe, Cornelia Guest, Lady Wimborne, George Spencer-Churchill, 8. hertug av Marlborough, Sarah Wilson, Lord Frederick John Winston Spencer-Churchill, Lord Charles Ashley Spencer-Churchill, Lord Augustus Robert Spencer-Churchill, Rosamund Janet Frances Spencer-Churchill |
Ægtefælle | Lady Randolph Churchill (1874-1895) |
Børn | John Strange Spencer-Churchill, Winston Churchill |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Eton College, Cheam School, Merton College |
Beskæftigelse | Aristokrat, statsmand |
Arbejdssted | London |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Opvækst og tidligt liv
redigérHan var den 3. søn af den 7. Hertug af Marlborough og dennes hustru Frances Anne Emily Vane-Tempest. Han nedstammer dermed fra den berømte britiske hærfører John Churchill, der senere blev hertugen af Marlborough
I 1874 giftede han sig med Jennie Jerome, som var datter af en fremtrædende amerikansk finansmand. De fik 2 børn sammen, Winston Churchill, senere britisk premierminister og John S. Churchill.
Politisk karriere
redigérSenere i 1874 blev han også valgt ind i det britiske parlament, Underhuset. Det blev begyndelsen på lovende politisk karriere. Senere var han med til at skabe Torydemokrati, en form for progressiv konservatisme. Dette blev senere den ledende fraktion inden for det konservative parti. Dette førte til, at han i 1885 fik sin første ministerpost som minister for Indien. Allerede året efter blev han finansminister, Chancellor of the Exchequer, som i Storbritannien normalt anses for premierministerens efterfølger. Samtidig blev han også leder af Underhuset, hvilket svarer til parlamentarisk leder (gruppeformand og politisk ordfører) for regeringspartiet. Hans ledelse af Underhuset var generelt meget succesfuld. Hans tid som finansminister blev derimod meget kort, idet han trak sig tilbage i december 1886 efter uoverensstemmelser, hovedsageligt med flådeministeren og krigsministeren, over finansloven for det kommende år, da han syntes, de stillede for store krav. Han regnede med, at disse ville føje ham, og at han ville blive genindsat efter en parlamentsdebat, men dette skete ikke.
Mange mener, at dette knækkede ham og var en delvis årsag til hans tidlige død.
Senere liv
redigérLord Randolph Churchill blev siddende i Underhuset op gennem 1890'erne, men grundet sit skrantende helbred brugte han mere tid på at rejse og andre fritidsbeskæftigelser. Han døde i London i januar 1895 i en alder af 45 år. Han efterlod sig sine 2 sønner og hustruen, Lady Randolph Churchill.
Eftermæle
redigérI dag huskes han mest for at være far til Winston Churchill, den senere premierminister under 2. verdenskrig. Den første biografi om ham blev skrevet af hans søn Winston.
Eksterne henvisninger
redigér- The Churchill Centre (engelsk) Arkiveret 9. februar 2007 hos Wayback Machine