Magnus Eriksson af Sverige

Magnus Eriksson (1316- 1. december 1374) Svensk/norsk/skånelandsk konge. Da han var kun tre år gammel blev han valgt til konge af Norge og Sverige. I 1332 døde Christoffer 2., Valdemar Atterdags far, som "konge uden land", efter at han havde pantsat Danmark stykke for stykke, og den nu myndige kong Magnus benyttede sig af naboens nødsituation og udkøbte pantet i Skånelandene med 34.000 mark sølv (6 432 kg) og lod sig hylde som konge af Skånelandene. Samtidig begyndte Valdemar Atterdag at befri og samle det pantsatte og splittede Danmark, hvoraf Skånelandene var en vigtig del. Ved freden i Varbjerg 1343 måtte Valdemar anerkende kong Magnus besiddelse af Skånelandene. Magnus var dog ikke i stand til at holde fast på Skånelandene, da han i 1357 måtte anerkende sin søn Erik som konge af Skåne og en række andre dele af det svenske rige. Sønnen Erik døde dog i 1359, men i 1360 lykkedes det Valdemar efter intrigespil og med våbenmagt at få tilbageleveret de tabte landsdele til Danmark. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke med kong Magnus. I 1364 blev han fordrevet fra Sverige, men han kom tilbage og gjorde et forsøg på at generobre riget. Det mislykkedes imidlertid, og i perioden 1365-71 sad han i fængsel i Stockholm. Han døde 1374 i Norge efter et skibbrud. Man ved ikke, hvor han blev begravet.

Magnus Eriksson af Sverige
Personlig information
Født	1316 Norge
Død	1. december 1374 Bømlo Kommune, Norge
Dødsårsag	Drukning
Gravsted	Varnhems Kloster
Far	Erik Magnusson af Södermanland
Mor	Ingebjørg Håkonsdatter
Søskende	Eufemia Eriksdatter af Sverige
Ægtefælle	Blanche af Namur (fra 1335)
Børn	Håkon 6. af Norge, Erik Magnusson af Sverige
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Politiker
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Magnus Eriksson var far til Håkon 6. af Norge, Erik Magnusson af Sverige samt et antal døtre. Magnus Eriksson fik tilnavnet "Smek" af fienden den hellige Birgitta, som beskrev ham som homoseksuel.