Wolfram

For alternative betydninger, se Wolfram (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Wolfram)

Wolfram
hvidt/gråt, skinnende
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	W
Atomnummer	74
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 12, 2
Gruppe	6 (Overgangsmetal)
Periode	6
Blok	d
CAS-nummer	7440-33-7
PubChem	23964
Atomare egenskaber
Atommasse	183,84
Atomradius	135 pm
Kovalent radius	146 pm
Elektronkonfiguration	[Xe] 4f14 5d4 6s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 12, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, −1
Elektronegativitet	2,36 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	fast stof
Krystalstruktur	kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof)	19,25 g/cm3
Massefylde (væske)	17,6 g/cm3
Smeltepunkt	3422 °C
Kogepunkt	5555 °C
Smeltevarme	52,31 kJ/mol
Fordampningsvarme	806,7 kJ/mol
Varmefylde	24,27 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne	173 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.	4,5 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet	52,8⋅10-9 Ω·m (20 °C)
Mekaniske egenskaber
Youngs modul	411 GPa
Forskydningsmodul	161 GPa
Kompressibilitetsmodul	310 GPa
Poissons forhold	0,28
Hårdhed (Mohs' skala)	7,5
Hårdhed (Brinell)	2570 MPa
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]
v d r

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Den lille kugle i spidsen af kuglepenne indeholder wolfram. Tidligere anvendtes wolfram meget til glødetråde i glødelamper og radiorør. Det er også korrosionsbestandigt og bruges i legeringer. Anvendes også til TIG-svejsning og i ammunition, hovedsageligt til panserværnsvåben, hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det også meget brugt til dartpile.

I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det tungsten.^[1] I takt med den voksende anglicisme^[2], er der nogle, der bruger betegnelsen ‘tungsten’ på dansk.

Allerede i det 16. århundrede beskrev den tyske mineralog Georgius Agricola et metal, der forekom i tinmalm fra Sachsen, og som voldte problemer i tinsmeltningen. Han gav metallet det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som så senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulvefråde). Det er dog ikke sikkert om det metal han beskrev virkelig var wolfram.

Wolframs engelske navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Carl Wilhelm Scheele, som i 1781 gav navnet til det indtil da ukendte mineral calciumwolframat (CaWO₄). Rent wolfram blev for første gang produceret i 1783 af Fausto og Juan José Elhuyar, som arbejdede for Scheele, ved reduktion af wolframtrioxid.

Wolfram står for ca. 0,00001 % af jordskorpen og optræder ikke rent i naturen. Der er flere wolframmineraler, både oxider og wolframater. De vigtigste malme er wolframit (Mn,Fe)WO₄ og scheelit CaWO₄, men også stolzit PbWO₄ og tuneptit WO₃  ·  H₂O.

De største forekomster af wolfram findes i Kina, USA, Sydkorea, Bolivia, Kasakhstan, Rusland, Østrig og Portugal. De kendte forekomster ligger på 2,9 mio. ton rent wolfram. Europas største kendte forekomst ligger i Felbertal i Østrig.

Wolfram er et essentielt næringsstof for nogle organismer. Enzymerne kaldet oxidoreductase bruger wolfram på samme måde som molybdæn bruger det i et wolfram-pterinkompleks.

Den 20. august 2002 offentliggjorde det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention at man i urintest på leukæmipatienters familier og kontrolgruppefamilier i området omkring Fallon i Nevada havde påvist forhøjede mængder af wolfram i begge gruppers kroppe. 16 nylige tilfælde af kræft hos børn var blevet opdaget i området og var nu identificeret som en cancer cluster (når en større gruppe end man havde regnet med i det samme geografiske område, får kræft over en bestemt tidsperiode). Det skal bemærkes, at størstedelen af kræftpatienterne ikke var mangeårige beboere i området. I følge dr. Carol H. Rubin, afdelingsleder hos Centers for Disease Control, er der ikke nogen data, som viser en sammenhæng mellem leukæmi og wolfram på nuværende tidspunkt.

• Information fra U.S. Geological Survey

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Wolfram