1. division i ishockey 1984-85
1. division i ishockey | |
---|---|
Sæson | 1984-85 |
Sæson nr. | 25 |
Mester | Rødovre SIK (3. DM-titel) |
Andenplads | Herning IK |
Tredjeplads | Esbjerg IK |
Nedrykkere | Rungsted IK AaB IK Aalborg KSF Gladsaxe SF Tårnfalkene IK Skovbakken |
Antal hold | 14 |
Kampe spillet | 207 |
Totalt antal mål | 1.973 (9,53 pr. kamp) |
Topscorer | Kim Andersen, Rødovre SIK 81 point (41 mål + 40 assists) |
Årets spiller | Frits Nielsen, Herning IK |
1. division i ishockey | |
1. division i ishockey 1984-85 var den 25. sæson i 1. division i ishockey, og det var samtidig turneringen om det 28. DM i ishockey. Mesterskabet blev arrangeret af Dansk Ishockey Union og var for første gang en tilmeldingsturnering åben for alle danske klubber. Der var 14 hold tilmeldt, og de spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 26 kampe til hvert hold. Derefter gik de fire bedste hold videre til slutspillet om DM-medaljer, som også blev spillet som en dobbeltturnering alle-mod-alle. Holdene på 5.- til 8.-pladsen spillede en dobbeltturnering om tre ledige pladser i den kommende sæsons nyoprettede Eliteserie.
Mesterskabet blev vundet af Rødovre Skøjte & Ishockey Klub, som dermed vandt DM-titlen for tredje gang. Klubbens to første titler blev vundet i 1977-78 og 1982-83. Sølvmedaljerne gik til oprykkerne fra Herning IK, som oprindeligt slet ikke havde kvalificeret sig til denne sæson i 1. division, men som nød godt af, at turneringen i denne sæson var blevet åbnet op for alle klubber. Bronzemedaljerne blev vundet af Esbjerg IK, som dermed vandt DM-medaljer for første gang i 12 år.
De syv bedst placerede klubber kvalificerede sig til den nyoprettede Eliteserie i ishockey, mens de øvrige klubber blev rykket ned i den næstbedste række, som fra den følgende sæson blev omdøbt fra 2. til 1. division. Blandt nedrykkerne var de tidligere mangedobbelte danmarksmestre fra Rungsted IK, som sluttede på ottendepladsen efter omkamp om 7.-pladsen mod Vojens IK, og KSF, der endte turneringen på 11.-pladsen, som begge for første gang i klubbernes historie måtte forlade den bedste række.
Resultater og stillinger
[redigér | rediger kildetekst]Grundspil
[redigér | rediger kildetekst]Grundspil | |
---|---|
Mester | Rødovre SIK |
Andenplads | Herning IK |
Tredjeplads | Esbjerg IK |
Antal hold | 14 |
Kampe spillet | 182 |
Totalt antal mål | 1.777 (9,76 pr. kamp) |
De 14 hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle, hvilket gav 26 kampe til hvert hold.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|
Medaljeslutspil
[redigér | rediger kildetekst]Slutspil | |
---|---|
Mester | Rødovre SIK (3. DM-titel) |
Andenplads | Herning IK |
Tredjeplads | Esbjerg IK |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 12 |
Totalt antal mål | 75 (6,25 pr. kamp) |
Slutspillet om medaljerne havde deltagelse af de fire bedst placerede hold i grundspillet: Rødovre SIK, oprykkerne fra Herning IK, de forsvarende mestre fra Herlev IK og Esbjerg IK. De fire hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle om mesterskabet, og holdene startede slutspillet med henholdsvis 3, 2, 1 og 0 point.
Slutspillet blev vundet af Rødovre SIK, som også havde vundet grundspillet, og som dermed sikrede sig klubbens tredje Danmarksmesterskab i ishockey.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|
Kvalifikationsspil
[redigér | rediger kildetekst]Kvalifikationsspil | |
---|---|
Nedrykkere | Rungsted IK |
Antal hold | 4 |
Kampe spillet | 13 |
Totalt antal mål | 121 (9,31 pr. kamp) |
I kvalifikationsspillet spillede de fire hold, der sluttede grundspillet på 5.- til 8.-pladsen om tre ledige pladser i Eliteserien 1985-86. De fire hold spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle om mesterskabet, og holdene startede slutspillet med henholdsvis 3, 2, 1 og 0 point, afhængig af holdenes placering i grundspillet.
K: Kampe spillet, V: Vundne kampe, U: Uafgjorte kampe, T: Tabte kampe, Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
|
Kvalifikationsspillet blev vundet af Frederikshavn IK, som sammen med nr. 2, HIK, sikrede sig en plads i Eliteserien 1985-86. De to resterende hold endte imidlertid på samme pointtal, og eftersom målforskel ikke blev anvendt til at rangere hold med samme pointtal, blev de to hold sendt ud i en altafgørende omkamp på neutral bane i Odense. Omkampen blev vundet af Vojens IK med 3-2, og dermed blev sønderjyderne det syvende og sidste hold i den nye Eliteserie, mens Rungsted IK for første gang i klubbens historie måtte en tur ned i den næstbedste række.
Kilder / eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Michael Søvsø: Fra pionerånd til verdensklasse – Danmarks Ishockey Union i 60 år (2009)
- Michael Søvsø, Per Jessen: Vojens på isen – en krønike om et ishockeyhold (2008)
- EliteProspects - DENMARK TEAM STANDINGS 1984-1985 Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- EliteProspects - 1984-1985 Denmark PLAYER STATS Arkiveret 29. november 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
- Metal Ligaen - RETRO: Et straffeslag afgjorde DM-dramaet for 35 år siden (30. juni 2020) Arkiveret 3. juli 2020 hos Wayback Machine
Noter
[redigér | rediger kildetekst]