Spring til indhold

Absolut nulpunkt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det absolutte nulpunkt er sat til temperaturen −273,15 °C & 0 K og °Rk, (−459,67 °F).

Det absolutte nulpunkt er den teoretisk laveste mulige temperatur, som kan opnås i et makroskopisk system. Pr. definition er den teoretisk lavest mulige temperatur 0 K og −273,15 °C.[1] Som en konsekvens af termodynamikkens love kan det vises, at temperaturen aldrig kan blive eksakt 0 K, omend det er muligt at komme vilkårligt tæt på. Ved det absolutte nulpunkt vil alle molekyler og atomer i systemet være i grundtilstanden (dvs. tilstanden med den laveste mulige energi), og systemet vil have den mindste mængde kinetisk energi, som er mulig ifølge fysikkens love.

  1. ^ "Tycho Brahe Planetarium – Astronomi & rumfart". Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. september 2007.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.