Christian Christensen (forfatter)
| Christian Christensen | |
|---|---|
| Født | 12-1-1882 Bandholm, Danmark  |
| Død | 10-06-1960 Blovstrød, Danmark |
| Gravsted | Blovstrød Kirke |
| Bopæl | København (fra 1887) Silkeborg (fra 1923) Bandholm (fra 1882) |
| Politisk parti | Danmarks Kommunistiske Parti, Socialdemokratisk Ungdom |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fagforeningsperson, selvbiograf, forfatter, redaktør (1911-1918, 1920-1921, 1921-1922) |
| Kendte værker | Arbejderne og børneflokken, En rabarberdreng vokser op, Bondeknold og rabarberdreng |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er flere personer med dette navn, se Christian Christensen.
Christian Eli Christensen (Født 12. januar 1882 i Bandholm, død 10. juni 1960 i Blovstrød) var en dansk forfatter og revolutionær syndikalist.
Han blev født på Lolland, men flyttede allerede som 5-årig med forældrene til København, hvor han voksede op. Christensen kom som 18-årig med i Socialdemokratisk Ungdoms-Forbund, men meldte sig ud i 1906. To år senere kom han med i det nyoprettede Syndikalistisk Forbund, og i 1910 blev han medlem af den revolutionære fagbevægelse Fagoppositionens Sammenslutning. Han blev redaktør for bevægelsens medlemsblad Solidaritet 1911-1921, dog afbrudt af et fængselsophold efter Første Verdenskrig 1918-1920. Årsagen til fængslingen var, at han havde opfordret til statsomvæltning i forbindelse med at han var en af hovedmændene bag Stormen på Børsen. I 1921 gik Christensen med over i Danmarks Kommunistiske Parti og var redaktør af partiorganet Arbejderbladet 1921-1922. Han bryder sig imidlertid ikke om partiets ledelse. Han flytter i 1923 til Silkeborg, hvor han mødte den unge fædreløse Asger Jorn som han gjorde et livslangt indtryk på. Bruddet med partiet kommer først i 1936, hvor han går i protest mod den første Moskvaproces. Senere forsøgte han at genoplive den syndikalistiske bevægelse, men det lykkedes ham aldrig.
Forfatterskabet begyndte i 1910 med bogen Arbejderne og børneflokken,[1] der er et kampskrift for Den seksuelle frigørelse og svangerskabsforebyggelse, der er en af de første udgivelser om emnet i Danmark.[2] Men i nyere tid er det særligt erindringsbøgerne han blev kendt for. Erindringerne skrev Christian Christensen på opfodring kort før sin død: En rabarberdreng vokser op fra 1961 og Bondeknold og rabarberdreng fra 1962; de blev udgivet og redigeret af hans forfatterkollega og kammerat fra syndikalistbevægelsen Halfdan Rasmussen[3]. I bøgerne skildres opvæksten i Rabarberkvarteret tæt ved det nuværende Rantzausgade på Nørrebro.[4]
I 1960 tilegnede Asger Jorn "Critique de la politique économique" fra serien af Situationistisk Internationale "Reports presented to the Situationist International" til Christian Christensen[5]
Der blev i 1963 sat en mindesten for Christian Christensen udført af Asger Jorn ved "De små fisk" ved Sejs.[6] Han er begravet på Blovstrød Kirkegård.[7]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "CHRISTIAN CHRISTENSEN Agitator eller digter? Af Keld Dalsgaard Larsen" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. december 2013. Hentet 31. juli 2013.
- ^ "Tak for mod og mandshjerte, gamle kriger". Politiken. 22. december 2011.
- ^ "Christian Christensen", leksikon.org
- ^ Heinrich, Petersen, Carl (juli 1960). "Redaktør Christian Christensen død < Socialistisk Bibliotek". Socialistisk Bibliotek. Arbetaren. Arkiveret fra originalen 21. september 2021.
- ^ "Situationist international archive". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 24. december 2013.
- ^ "En syndikalist i Sejs". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 4. august 2013.
- ^ Christian Christensen på blovstroedkirke.dk via web.archive.org
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Christian Christensen på gravsted.dk
- Museum Jorn : Asger Jorn portræt af Christian Christensen Arkiveret 7. februar 2019 hos Wayback Machine; 1933
- Situationistisk Danmarkskort Situationistisk Internationale med bl.a. Guy Debord, Michèle Bernstein og Asger Jorn, besøger Christian Christensen (p.21)
- Kildeliste Litteraturpriser