Eric Ericson
Eric Ericson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Eric Gustaf Ericson 26. oktober 1918 Borås, Sverige |
Død | 16. februar 2013 (94 år) Stockholm, Sverige |
Gravsted | Skogskyrkogården |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Schola Cantorum de Paris, Kungliga Musikhögskolan |
Beskæftigelse | Dirigent og korleder |
Aktive år | 1945 – 2013 |
Arbejdsgiver | Kungliga Musikhögskolan |
Elever | Eberhard Metternich, Morten Schuldt-Jensen, Gerhard Jenemann, Volkher Häusler, Karl Rathgeber med flere |
Genre | Klassisk musik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | KTH:s stora pris (2005), titulær professor, Léonie Sonnings musikpris (1991), Officier des Arts et des Lettres (1988), Kommandør for Kunst- og Litteratur (1995) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eric Gustaf Ericson (født 26. oktober 1918 i Borås, død 16. februar 2013 i Stockholm) var en svensk korleder og dirigent.
Liv
[redigér | rediger kildetekst]Eric Ericson er opvokset i Visby på Gotland. Faren var sognepræst, og Eric begyndte tidligt med orgel- og kormusik. 13 år gammel begyndte han med sit første kor, som han opførte musik sammen med under gudstjenesterne. Han studerede kirkemusik og korledelse ved Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm og Schola Cantorum Basiliensis. Han etablerede Stockholms Kammarkör i 1945; koret ændrede navn til Eric Ericsons Kammarkör i 1988. I 1949 blev han kantor ved Jacobskirken i Stockholm, en stilling han havde frem til 1974. Fra 1951 til 1982 ledte han Radiokören, der blev verdenskendt for sine fremføringer af samtidsmusik for kor. Fra 1951 til 1991 ledte han Orphei Drängar i Uppsala. Han havde den musikalske ledelse under Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten. Fra 1952 til 1991 underviste han som professor i korledelse ved musikhøjskolen i Stockholm.
Efter Ericson gik på pension i 1983 fortsatte han sin internationale karriere som gæstedirigent ved flere betydelige kor, blandt andet det nederlandske kammerkor, Groupe Vocale de France, BBC Singers, RIAS Kammerchor, ensemblet Accentus i og Chor der Wiener Staatsoper. Ericson døde den 16. februar 2013 i en alder af 94 år.[1]
Elever
[redigér | rediger kildetekst]Til Ericsons elever hører:
- Per Borin, dirigent
- Anders Eby, dirigent
- Wolfram Goertz, journalist, musiker og musikkviter
- Volkher Häusler, dirigent og korleder
- Johanna Irmscher, kirkemusiker og professor
- Gerhard Jenemann, dirigent
- Eberhard Metternich, kirke- og skolemusiker, sanger, domkapelmester og professor
- Peter Reulein, komponist og kirkemusiker
- Morten Schuldt-Jensen, dirigent og professor
- Cornelius Trantow, korleder og højskolelærer
Udmærkelser
[redigér | rediger kildetekst]- 1983: Æresdoktorat ved Uppsala Universitet
- 1991: Léonie Sonnings Musikpris
- 1995: Nordisk Råds Musikpris
- 1996: Æresdoktorat ved University of Alberta i Canada
- 1997: Polarpriset
- 2002: Preis der Europäischen Kirchenmusik
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Friederike Woebcken: "Nordischer Chorklang" – Eric Ericson feierte im Oktober 2008 seinen 90. Geburtstag, in: Forum Kirchenmusik 6/2008, S. 34 f.
Kildehenvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Lotta Myhrén (16. februar 2013). "Körlegenden Eric Ericson har gått bort" (svensk). Sveriges Radio. Arkiveret fra originalen 21. februar 2013. Hentet 16. februar 2013.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Eric Ericson - 50 years with the Chamber Choir Arkiveret 18. marts 2012 hos Wayback Machine (engelsk)
- Eric Ericson (Choir Conductor, Organ) Arkiveret 20. februar 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- Svensk a capella kormusik efter 1945 Arkiveret 27. september 2007 hos Wayback Machine (tysk)