Hormon

Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver. Hormonernes sekretion (dvs. udskillelse) kontrolleres ofte af feedback-systemer. Vores hormoner kan inddeles i to typer, nemlig steroider og aminosyrederivater (aminosyrer, peptider eller proteiner), der reagerer med hver deres type receptorer (se illustrationen). Menneskets og dyrs hormonsystem kompliceres af at nogle hormoner reagerer med den samme receptor, og nogle receptorer reagerer med det samme hormon.

Biokemien bag hormonstyringen af den menneskelige organisme rækker langt bagud. Det anslås således at oxytocin-vasopressin-signalleringen har en 600-millioner udviklingshistorie.^[1]

Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905. Hormoner har været og er stadig et stort emne for danske forskere og har også været genstand for mange kommercielle tiltag i Danmark.^[2]

Lipofile, fedtopløselige hormoner

Steroidhormoner er hydrofobe og derfor lipofile. De kan derfor let trænge gennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet dannes, og i modtagecellen. I cytoplasmaet eller i cellekernen reagerer de med kernereceptorer og regulerer transskriptionen af specifikke gener for en bestemt udvikling af cellen, jf. transskriptionsfaktorer.

Hydrofile, vandopløselige hormoner

De hydrofile hormoner kan ikke trænge gennem en cellemembran. De bliver udskilt fra vesikler i den endokrine celle og kommunikerer med modtagecellen via receptorer på cellemembranen i signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.^[3].

Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og gør deres biokemiske virkning, er de hydrofile nødt til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når en receptor stimuleres, startes en intracellulær proces kaldet signaltransduktion, som fører signalet fra hormonet videre til cellekernen via komplekse kaskader af biokemiske reaktioner.

Et par eksempler

Bugspytkirtlen er en endokrin kirtel, som bl.a. producerer hormonet insulin. Der er to endokrine kirtler i hjernen: hypothalamus og hypofysen. De er overordnede endokrine kirtler. De producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som virker ude i kroppen.

Hypothalamus og hypofysen kommunikerer med hinanden dels via blodkar i hypofysens forlap, dels via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem både blodbanen og nervesystemet

Menneskets hormoner

De 47 mest velkendte hormoner er listet og beskrevet her: ^[4]

Adiponectin^[5]
Adrenalin, Epinephrin
Adrenokortikotropt hormon (eng. Adrenocorticotropic hormone), ACTH
Aldosteron^[6]
Androgener
Androstendion
Angiotensin^[6]
Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH, Vasopressin
Anti-Müllerian hormone, AMH; Müllerian inhibiting factor, MIF; Müllerian-inhibiting hormone, MIH; Müllerian-inhibiting substance, MIS^[7]
Calcitonin
Cholecystokinin, CCK ^[8]
Corticotrophin-releasing hormone, CRH, også kaldet corticoliberin
Cortisol
Dehydroepiandrosterone
Dihydrotestosteron
Erythropoietin, EPO også kaldet hematopoietin eller hemopoietin
Estradiol (E2) også stavet Østradiol eller Oestradiol^[9]^[10]
Estriol (E3) også stavet Østriol eller Oestriol
Estron (E1) også stavet Østron eller Oestron(e)
Follikelstimulerende hormon, Follitropin, FSH (eng. Follicle stimulating hormone)^[11]^[12]
Gastric inhibitory polypeptide, GIP^[13]
Gastrin^[14]
Ghrelin^[15]
Glucagon^[16]
Glukagonlignende peptid-1, GLP-1 (eng. Glucagon-like peptide 1) ^[8]^[17]
Glucose-dependent insulinotropic peptide, GIP, incretin, gastric inhibitory polypeptide ^[18]^[19]
Glukokortikoider
Gonadotrophin-releasing hormone, GnRH^[20]
Growth hormone, GH, se væksthormon^[21]
Growth hormone-releasing hormone, GHRH
Hepcidin^[22]
Humant choriongonadotropin, hCG (eng. Human chorionic gonadotrophin)
Inhibin ^[23]
Insulin
Irisin
Kisspeptin, metastin
Kønshormoner
Leptin
Luteiniserende hormon (eng. Luteinising hormone), LH eller lutropin
Melanocytstimulerende hormon (eng. Melanocyte-stimulating hormone)
Melatonin
Mineralkortikoider
Oxyntomodulin ^[8]
Oxytocin
Pankreaspolypeptid, PP (eng. Pancreatic polypeptide) ^[8]
Parathyroid hormone
Peptide YY, PYY ^[8]
Progesteron
Prolactin
Prostaglandiner
Relaxin
Somatostatin
Steroidhormoner
Testosteron
Thyroideastimulerende hormon, TSH eller thyrotropin (eng. Thyroid stimulating hormone)
Thyrotropin-releasing hormone, TRH
Thyroxin eller T₄
Triiodothyronine eller T₃
Vasoactive intestinal peptide ^[24]
Vasopressin, Antidiuretisk hormon (eng. Anti-diuretic hormone), ADH
Vitamin D
Væksthormon eng. Growth hormone, GH eller HGH (for human growth hornone)
Østrogener^[25]

Insekthormoner

Insekthormoner, se ^[26]^[27]

Plantehormoner

Uddybende artikel: Plantehormon

Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af en plante, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor et fysiologisk respons udløses. Plantehormoner virker ligesom hormoner hos dyr, via receptorer på cellernes yderside, hvor bindingen af hormonet til receptoren udløser en effekt, ofte via second messengers.^[28] Plantehormoner er dog ikke så specifikke som hormoner hos dyr, idet plantehormoner af forskellig type kan udvirke samme effekt. Ydermere kan et plantehormon i en koncentration have en stimulerende effekt, medens det i en anden koncentration kan have en hæmmende effekt.

Nogle plantehormoner: