Prinsesse Lilian af Sverige
Prinsesse Lilian af Sverige | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Lillian May Davies 30. august 1915 Swansea, Storbritannien |
Død | 10. marts 2013 (97 år) Djurgården, Sverige |
Gravsted | Kungliga begravningsplatsen |
Far | William John Davies |
Mor | Gladys Mary Curran |
Ægtefæller | Prins Bertil af Sverige (1976-1997), Ivan Craig (1940-1947) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Model |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden, Storkorset af Den Italienske Republiks Fortjenesteorden, Stort hederstegn i guld med bånd for fortjenester for Østrig, Storkors af Falkeordenen, Dannebrogordenen med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Prinsesse Lilian af Sverige (oprindeligt Lilian May Davies, født 30. august 1915 i Wales, død 10. marts 2013[1] i Stockholm) var prinsesse af Sverige og hertuginde af Halland. Hun var enke efter prins Bertil af Sverige, som var kong Carl XVI Gustafs onkel.
Lilian stammede fra Wales og var datter af William John Davies og Gladys Mary Curran. Før hun mødte prins Bertil, var hun gift med skuespilleren Ivan Craig. Under anden verdenskrig arbejdede Lilian, dengang fru Craig, på en fabrik, som producerede radioer til den britiske flåde, og på et sygehus for sårede soldater.
I 1943 mødte hun prins Bertil af Sverige. De blev et par, men kunne af politiske årsager ikke gifte sig før 7. december 1976, da de indgik ægteskab på Drottningholm Slot. Prinsesse Lilian blev omtalt som Hendes Kongelige Højhed.
5. januar 1997 døde prins Bertil med prinsesse Lilian ved sin side. Siden den gang fortsatte prinsesse Lilian med at repræsentere kongefamilien i forskellige sammenhænge. Hun var protektor for mange organisationer og også æresmedlem af en række klubber inden for prins Bertils interesseområde. Lilian blev i 1992 tildelt storkorset af St. Olavs Orden.
Prinsesse Lilian udgav en biografi om sit liv med prins Bertil i 2000.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "MSN/Nyhedsbureauet Newspaq - Kongefamilien i sorg: Prinsesse er sovet ind". Arkiveret fra originalen 14. marts 2013. Hentet 11. marts 2013.