Sergej Lavrov
Sergej Lavrov | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 21. marts 1950 (74 år) Moskva, Rusland |
Nationalitet | Russisk |
Politisk parti | Det Forenede Rusland, Sovjetunionens Kommunistiske Parti |
Ægtefælle | Marija Lavrova |
Barn | Jekaterina Lavrova |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Moskvas statslige institut for international politik (til 1972) |
Medlem af | Det kejserlige ortodokse Palestinaselskab |
Beskæftigelse | Diplomat, politiker, minister |
Fagområde | Diplomati, politik |
Arbejdsgiver | Udenrigsministeriet for Den Russiske Føderation |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Tromsø Universitet (2011-2022), Gattopardo-ordenen (2020), Republikken Ungarns Fortjenstorden, Storkors av Sankta Agatas orden[1] (2019), Orden af det serbiske flag (2016) med flere |
Signatur | |
Eksterne henvisninger | |
Sergej Lavrovs hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sergej Viktorovitj Lavrov (russisk: Серге́й Ви́кторович Лавро́в, født 21. marts 1950) har været Ruslands udenrigsminister siden 2004. Inden han blev udenrigsminister, har Lavrov været sovjetisk diplomat og Ruslands ambassadør i FN fra 1994 til 2004. Han er desuden permanent medlem af det russiske sikkerhedsråd. Lavrov taler russisk, engelsk, fransk, dhivehi og sinhalesisk.
Familie og fritidsinteresser
[redigér | rediger kildetekst]Lavrov blev født i Moskva. Han har en russisk mor fra Georgien og en armensk far. Lavrov er gift og har en datter ved navn Jekaterina. Lavrov har forskellige hobbier; han spiller guitar og skriver sange og digte. Herudover dyrker Lavrov regelmæssigt sport som rafting og er kæderyger.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Lavrov afsluttede den sovjetiske folkeskole med en sølvmedalje fra skole no. 607 i Moskva, hvor han havde udvidet undervisning i det engelske sprog. Han blev senere uddannet fra det nu russiske universitet MGIMO i 1972.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]- 1972-1976 – Sovjetisk diplomat i Sri Lanka.
- 1976-1981 – 2. sekretær for det sovjetiske udenrigsministerium i afdelingen for internationale økonomiske organisationer.
- 1981-1988 – 1. sekretær, rådgiver og seniorrådgiver for Sovjetunionen i FN.
- 1988-1992 – Fuldmægtig i det sovjetiske udenrigsministerium i afdelingen for internationale økonomiske organisationer
- 1992 – Viceudenrigsminister for Rusland.
- 1994-2004 – Ambassadør for Rusland i FN.
- 2004-nu – Udenrigsminister for Rusland.
Lavrov var medlem af det sovjetiske kommunistparti indtil 1991.