Toppet lappedykker
Toppet lappedykker | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Sårbar (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Aves (Fugle) |
Orden | Podicipediformes (Lappedykkere) |
Familie | Podicipedidae |
Slægt | Podiceps |
Art | P. cristatus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Podiceps cristatus (Linnaeus, 1758) | |
Kort | |
Synonymer | |
Colymbus cristatus Linnaeus, 1758 | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Den toppede lappedykker (latin: Podiceps cristatus) er en fugl, der er udbredt som ynglefugl i store dele af Europa samt i dele af Asien, Afrika, Australien og New Zealand. I Danmark yngler den almindeligt i større søer. Ynglebestanden er vurderet som sårbar på den danske rødliste.[2]
Udseende
[redigér | rediger kildetekst]Den toppede lappedykker er 46-51 cm lang med et vingefang på 85-90 cm.Den kan leve i 10-15 år. I yngletiden kendes den let på to store fjertoppe på hovedet og fjerkraven på hver side af hovedet. I vinterdragt er fjertoppene meget korte, og halskraven mangler næsten helt.
Adfærd
[redigér | rediger kildetekst]Føden består af fisk og vandinsekter, der fanges med det lange næb under dykning. Grundet sin ekstreme tilpasning til livet i vandet, bevæger den sig meget dårligt på land, da benene er placeret langt tilbage på kroppen. Blandt lappedykkerens fjender er f.eks. vandrotten som kan tage dens æg og unger. Som hos andre lappedykkere opholder ungerne sig gerne på ryggen af forældrefuglene i den første tid.
Det blev i år 2000 vurderet, at der er omkring 4.000 par i Danmark. Den foretrækker større søer med tagrør, men yngler enkelte steder også i fjorde. Om vinteren søger en stor del af bestanden til IJsselmeer i Holland, mens andre overvintrer i de danske farvande eller, i tilfælde af milde vintre, i søer.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Podiceps cristatus rødlistestatus og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 25. januar 2021
- ^ a b Toppet lappedykker Den danske rødliste, bios.au.dk hentet 25. januar 2021
- Grell, Michael Borch, Fuglenes Danmark, 1998, Gads Forlag. ISBN 87-12-03248-4.