Wikipedia:Ugens artikel/Uge 26, 2022
Nicolas Winding Refn (født 1970) er en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og producer. Han er søn af filminstruktør Anders Refn og filmfotograf Vibeke Winding. Efter at være droppet ud af Filmskolen lavede han filmen i 1996 Pusher, som blev en stor succes, både i Danmark og i udlandet. Han fulgte op med Bleeder, der ligesom Pusher havde Kim Bodnia og Mads Mikkelsen i hovedrollerne.
I 2002 instruerede han Fear X, som sin første engelsksprogede film. Filmen blev en økonomisk fiasko, og Refn gik konkurs. Efter at have lavet Pusher II og Pusher III kom han dog økonomisk på fode igen. I 2008 instruerede han Bronson efterfulgt af vikingefilmen Valhalla Rising med Mads Mikkelsen i hovedrollen som en enøjet, stum vikingekriger.
I 2011 instruerede han actiondramaet Drive med Ryan Gosling i hovedrollen. Ved Filmfestivalen i Cannes samme år vandt han prisen for bedste instruktør. Gosling spillede også hovedrollen i Refns niende film, Only God Forgives i 2013, som blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes. Gyseren The Neon Demon (2016) med Elle Fanning i hovedrollen blev ligeledes udtaget til Cannes' hovedkonkurrence. (Læs mere..)