Spring til indhold

Zhuang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zhuangfolk i traditionelle dragter, i Guangnan i Yunnan.
Zhuang i Guilin

Zhuang (kinesisk skrift: 壮族 eller 壯族, pinyin: Zhuàngzú) er navnet på et taifolk som hovedsageligt er bosat i Den autonome region Guangxi Zhuang i den sydlige del af Folkerepublikken Kina, og et af landets offentlig anerkendte nationale minoritetsfolk. Med over 16 millioner mennesker (folketællingen i 2000) er de det næst folkerigeste folk i Kina efter hankineserne, og dermed landets største minoritetsfolk. Deres sprog kaldes også zhuang.

Zhuangfolket er et af sydkinas ældste folk. Deres forfædre var grundlæggerne af riget Nanyue / Nam Việt (207–111 f.Kr.). Zhuangfolket var aktivt med i Taipingoprøret (1850–1864), i oprettelsen af sovjetområderne i Zuojiang og Yujiang (1927–1937) og i dannelsen af Det kinesiske kommunistpartis 7. og 8. Røde armé.

Zhuang-dans

Sproget zhuang blev oprindelig skrevet med kinesisk skrift, men senere blev det latinske alfabet taget i brug, med de tilpasninger som også gælder for vietnamesisk (Vietnam og Guangxi er tilgrænsende områder).

De fleste zhuangfolk praktiserer en traditionel animistisk og forfædreorienteret religion. Det findes imidlertid også kristne, buddhister og muslimer blandt dem i Guangxi.

Etymologiske bemærkninger

[redigér | rediger kildetekst]

Navnet zhuang blev tidligere skrevet 獞. Dette tegn har til venstre radikaltegnet "dyr", et tegn som også kan have en negativ undertone i nogle sammenhænge. Tegnet blev faktisk opfattet som nedsættende, og i 1949 blev det erstattet med 僮, med radikaltegnet for menneske til venstre. Senere er det blevet erstattet med tegnet 壯. Dette er et skrifttegn som betyder fast eller stærk.

Zhuang-folkets tyngdepunkter i Kina

Ved folketællingen i 2000 kom man til at der var 16.178.811 zhuangfolk i Kina. 91,4% af dem boede i den autonome region Guangxi Zhuan ; Derudover findes de især i provinserne Yunnan (6,5%), Guangdong (1%) og Guizhou. De har forøvrigt migreret til en række store og små byer over hele landet.

Der findes også zhuangfolk i Vietnam. Der er de defineret som flere mindre grupper som alle er nationalt anerkendte minoriteter: Tay (over 1,4 mill.), nung (over 800.000), san chay (ca. 140.000) og giay (38.000). Yderligere godt 6.000 giay bor i Laos.