Forfatter:Carl Ploug
Utseende
- Slaget ved Slesvig
- Paaskeklokken kimed mildt fra den danske Kyst,
- meldte over Lande dog om saa haard en Dyst.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Listet var i Mulm og Nat hid den tyske Hær,
- knap de danske Drenge fik Tid at spænde Sværd.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Aabent Bryst var Landeværn, Mod var Mandeskjold,
- Tysken maatte bygge af egne Lig sin Vold.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Kuglen peb og Sværdet sang til Kartovers Brag,
- Tysken maatte lære det danske Sprog den Dag.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Over Tyras brustne Led Blod i Strømme randt,
- Tysken maatte købe hel dyrt hvert Fjed, han vandt.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Vegen er for Overmagt liden Flok til sidst,
- men af Danmarks Ære den haver intet mist’.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.
- Blegnet er saa mangen Kind, færre er de faa,
- men for Danmarks Ære vi end er nok at slaa.
- Slutter Kreds og staar fast, alle danske Mænd!
- Gud han raader, naar vi fange Sejr igen.