Spring til indhold

Tiriac Open

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Romanian Open
Arrangement
Grundlagt1993; 31 år siden (1993)
SpillestedArenele BNR
VærtsbyBukarest, Rumænien Rumænien
UnderlagGrus (udendørs)
Website[1]
ATP Tour
KategoriATP 250
Deltagerfelt28S / 16Q / 16D
Præmiesum€ 579.320  (2024)
Flest titler
HerresingleFrankrig Gilles Simon (3. titler)
HerredoubleRumænien Horia Tecău (4. titler)
Senest opdateret: 24. juni 2024

Tiriac Open, (også kendt som Romanian Open), er en herreprofessionel tennisturnering, der bliver spillet på udendørs grusbaner. Turneringen havde sin oprindelse som en efterfølger til de tidligere rumænske internationale mesterskaber, som blev afholdt fra 1930 til 1983. Romanian Open var en fast bestanddel af ATP World Tour 250-serien på ATP Touren og blev afviklet årligt i Bukarest, Rumænien, siden 1993. Turneringen stoppede i 2016, men kom tilbage i 2024.[1] Navnet på turneringen ærer to af Rumæniens mest berømte tennisspillere, nemlig Ilie Năstase og Ion Țiriac.

Tidligere finaler

[redigér | rediger kildetekst]
Fernando Verdasco tog titlen ved det sidste rumænske Open i 2016.
Gilles Simon (vinder i 2007, 2008 & 2012) har rekorden i Bukarest, for flest titler (tre).
Grigor Dimitrov vinder Bukarest-kronen i 2014.
David Ferrer vandt sin første ATP-titel i Rumænien i 2002.
Goran Ivanišević var vinderen af den første udgave af turneringen i 1993.
Horia Tecău (2012, 2013, 2014 & 2016) tog en rekord på fire doubletitler ved turneringen, hver gang med en anden partner.
År Vinder Finalist Score
1993 Kroatien Goran Ivanišević Rusland Andrei Cherkasov 6–2, 7–6(7–5)
1994 Argentina Franco Davín Kroatien Goran Ivanišević 6–2, 6–4
1995 Østrig Thomas Muster Østrig Gilbert Schaller 6–3, 6–4
1996 Spanien Alberto Berasategui Spanien Carlos Moyá 6–1, 7–6(7–5)
1997 Australien Richard Fromberg Italien Andrea Gaudenzi 6–1, 7–6(7–2)
1998 Spanien Francisco Clavet Frankrig Arnaud Di Pasquale 6–4, 2–6, 7–5
1999 Spanien Alberto Martín Marokko Karim Alami 6–3, 6–2
2000 Spanien Juan Balcells Tyskland Markus Hantschk 6–3, 3–6, 7–6(7–1)
2001 Marokko Younes El Aynaoui Spanien Albert Montañés 7–6(7–5), 7–6(7–2)
2002 Spanien David Ferrer Argentina José Acasuso 6–3, 6–2
2003 Spanien David Sánchez Chile Nicolás Massú 6–2, 6–2
2004 Argentina José Acasuso Rusland Igor Andreev 6–3, 6–0
2005 Frankrig Florent Serra Rusland Igor Andreev 6–3, 6–4
2006 Østrig Jürgen Melzer Italien Filippo Volandri 6–1, 7–5
2007 Frankrig Gilles Simon Rumænien Victor Hănescu 4–6, 6–3, 6–2
2008 Frankrig Gilles Simon (2) Spanien Carlos Moyá 6–3, 6–4
2009 Spanien Albert Montañés Argentina Juan Mónaco 7–6(7–2), 7–6(8–6)
2010 Argentina Juan Ignacio Chela Spanien Pablo Andújar 7–5, 6–1
2011 Tyskland Florian Mayer Spanien Pablo Andújar 6–3, 6–1
2012 Frankrig Gilles Simon (3) Italien Fabio Fognini 6–4, 6–3
2013 Tjekkiet Lukáš Rosol Spanien Guillermo García-López 6–3, 6–2
2014 Bulgarien Grigor Dimitrov Tjekkiet Lukáš Rosol 7–6(7–2), 6–1
2015 Spanien Guillermo García-López Tjekkiet Jiří Veselý 7–6(7–5), 7–6(13–11)
2016 Spanien Fernando Verdasco Frankrig Lucas Pouille 6–3, 6–2
2017-2023 Ikke afholdt
2024 Ungarn Márton Fucsovics Argentina Mariano Navone 6–4, 7–5
År Vinder Finalist Score
1993 Holland Menno Oosting

Belgien Libor Pimek

Rumænien George Cosac

Rumænien Ciprian Petre Porumb

7–6, 7–6
1994 Australien Wayne Arthurs

Australien Simon Youl

Spanien Jordi Arrese

Spanien José Antonio Conde

6–4, 6–4
1995 USA Mark Keil

USA Jeff Tarango

Tjekkiet Cyril Suk

Tjekkiet Daniel Vacek

6–4, 7–6
1996 Sverige David Ekerot

USA Jeff Tarango (2)

Sydafrika David Adams

Holland Menno Oosting

7–6, 7–6
1997 Argentina Luis Lobo

Spanien Javier Sánchez

Holland Hendrik Jan Davids

Argentina Daniel Orsanic

7–5, 7–5
1998 Rumænien Andrei Pavel

Rumænien Gabriel Trifu

Rumænien George Cosac

Rumænien Dinu Pescariu

7–6, 7–6
1999 Argentina Lucas Arnold Ker

Argentina Martín García

Tyskland Marc-Kevin Goellner

USA Francisco Montana

6–3, 2–6, 6–3
2000 Spanien Alberto Martín

Israel Eyal Ran

USA Devin Bowen

Argentina Mariano Hood

7–6(7–4), 6–1
2001 Nordmakedonien Aleksandar Kitinov

Sverige Johan Landsberg

Argentina Pablo Albano

Tyskland Marc-Kevin Goellner

6–4, 6–7(5–7), [10–6]
2002 Tyskland Jens Knippschild

Sverige Peter Nyborg

Spanien Emilio Benfele Álvarez

Argentina Andrés Schneiter

6–3, 6–3
2003 Tyskland Karsten Braasch

Armenien Sargis Sargsian

Sverige Simon Aspelin

Sydafrika Jeff Coetzee

7–6(9–7), 6–2
2004 Argentina Lucas Arnold Ker (2)

Argentina Mariano Hood

Argentina José Acasuso

Spanien Óscar Hernández

7–6(7–5), 6–1
2005 Argentina José Acasuso

Argentina Sebastián Prieto

Rumænien Victor Hănescu

Rumænien Andrei Pavel

6–3, 4–6, 6–3
2006 Polen Mariusz Fyrstenberg

Polen Marcin Matkowski

Argentina Martín García

Peru Luis Horna

6–7(5–7), 7–6(7–5), [10–8]
2007 Østrig Oliver Marach

Slovakiet Michal Mertiňák

Argentina Martín García

Argentina Sebastián Prieto

7–6(7–2), 7–6(10–8)
2008 Frankrig Nicolas Devilder

Frankrig Paul-Henri Mathieu

Polen Mariusz Fyrstenberg

Polen Marcin Matkowski

7–6(7–4), 6–7(9–11), [22–20]
2009 Tjekkiet František Čermák

Slovakiet Michal Mertiňák (2)

Sverige Johan Brunström

Nederlandske Antiller Jean-Julien Rojer

6–2, 6–4
2010 Argentina Juan Ignacio Chela

Polen Łukasz Kubot

Spanien Marcel Granollers

Spanien Santiago Ventura

6–2, 5–7, [13–11]
2011 Italien Daniele Bracciali

Italien Potito Starace

Østrig Julian Knowle

Spanien David Marrero

3–6, 6–4, [10–8]
2012 Sverige Robert Lindstedt

Rumænien Horia Tecău

Frankrig Jérémy Chardy

Polen Łukasz Kubot

7–6(7–2), 6–3
2013 Hviderusland Max Mirnyi

Rumænien Horia Tecău (2)

Tjekkiet Lukáš Dlouhý

Østrig Oliver Marach

4–6, 6–4, [10–6]
2014 Holland Jean-Julien Rojer

Rumænien Horia Tecău (3)

Polen Mariusz Fyrstenberg

Polen Marcin Matkowski

6–4, 6–4
2015 Rumænien Marius Copil

Rumænien Adrian Ungur

USA Nicholas Monroe

New Zealand Artem Sitak

3–6, 7–5, [17–15]
2016 Rumænien Florin Mergea

Rumænien Horia Tecău (4)

Australien Chris Guccione

Brasilien André Sá

7–5, 6–4
2017-2023 Ikke afholdt
2024 Frankrig Sadio Doumbia

Frankrig Fabien Reboul

Finland Harri Heliövaara

Storbritannien Henry Patten

6–3, 7–5